|
Lærer i Sønderborg
Dette er en kort beretning om nogen hændelser som nybagt lærer i Sønderborg. Beretningen dækker mine første 4 år, hvor jeg var på Sct. Jørgens Skole.
Hvorfor blev det Sønderborg?
Forår 1969 - var ved at være færdig på seminariet - Esbjerg - og klar til at gå i gang. Ja, egentlig havde jeg tyvstartet. På grund af lærermangel sendte man endnu seminarie-elever på 3. årgang ud et halv år som vikarer - på græs. I den forbindelse havde jeg været et halvt år på Bornholm i 1967. Ansættelsen var til fuld løn og uden sikkerhedsnet, man var
helt sin egen - det gav en god erfaring.
I 1969 var lærermanglen så småt ved at være en saga blot, men det var dog stadigvæk ret nemt at få stilling. Hvorfor det lige blev Sønderborg jeg søgte - godt spørgsmål - jeg tror det var ganske enkelt
fordi det lød som et spændende sted - hvis det var grunden, ja, så blev jeg ikke skuffet.
Jobsamtalen
Der blev sendt ansøgninger ud - det var lidt som at skyde med spredehagl - to afslag, men fra Sønderborg var der positivt svar og jeg blev indkaldt til en jobsamtale hos skoledirektør Flintholm-Hansen.
Skokleforvaltningen havde den gang til huse på Alsylvej 3, lige over for Sct. Jørgens Skole og det kun i stueetagen - på 1. sal var der skolecentral.
Selve jobsamtalen var egentlig ret hurtigt overstået. Det meste af tiden gik med at snakke om boligsituationen. Den var på det tidspunkt ret håbløs i Sønderborg, men Flintholm udtalte, at han havde endnu ikke oplevet at
han ikke havde fået en lærer til Sønderborg fordi det ikke var til at få noget at bo i.
Året efter må jeg indrømme, at det var ikke uden skadefryd, at jeg læste i avisen, at Flintholm havde udtalt, at det var svært at få lærere til Sønderborg på grund af boligsituationen!
Efter den samtale stod det ikke helt klart om der var en stilling i Sønderborg. Samtalen sluttede i hvert fald ikke med et ja eller nej!
Første med med skolen
Det var derfor men nogen overraskelse, at der kom brev fra Sønderborg kommune, at der var en stilling til mig på Sct. Jørgens Skole.
Det betød endnu et besøg i Sønderborg, der skulle jo bla. tales skema. Det var Holger Michelsen, der på det tidspunkt var inspektør på Sct. Jørgens Skole.
Han havde jo en vifte af fag, han kunne tilbyde - sådan da. Jeg blev bl.a. spurgt, om jeg var interesseret i gymnastik, jo, et par timer kunne jeg da god ta' - det fik jeg også: 6 hold á to timer - det var måske lige i overkanten,
men som ny var det næsten en naturlov, at man fik nogen af de mindre populære fag. Sådan var det bare, det var så også de timer,
man forsøgte at slippe af med det kommende år - også det lykkedes næsten.
Ellers blev det til en gennemgang af skole, og der blev også lejlighed til at få hilst på nogle af ens kommende kolleger.
Skema
Undervisningstimetallet var i 1969 28 timer, men der var stadig mangel på lærere, så vi blev alle spurgt, om vi var intereseret i overtimer. Det blev så til to ekstra. med følgende timer:
|
Fag
|
Timer
|
|
Regning 5. klasse
|
5
|
|
Regning 1. klasse
|
6
|
|
Historie 5. klasse
|
2
|
|
Formning 5. klasse
|
2
|
|
Engelsk 8. klasse
|
5
|
|
Gymnastik 2. klasse
|
2
|
|
Gymnastik 2. klasse
|
2
|
|
Gymnastik 3. klasse
|
2
|
|
Gymnastik hjælpeklasse
|
2
|
|
Gymnstik 6. klasse
|
2
|
|
Ialt
|
30
|
Det var et typisk 'begynderskema' med al den gymnastik - mit liniefag var engelsk - men dengang kunne man fodre grise med engelsklærere, så det var rent held, at jeg overhovedet fik bare et hold.
Det første år på Sct. Jørgens blev der også undervist om lørdagen. Dog var det sådan, at i august og vistnok også en del af september havde vi lørdagsfri. Der kom således til at mangle en undervisningsdag.
Det blev klaret ved at den første uge med lørdagsfri fulgte man lørdagsskemaet om mandagen, næste uge læste man lørdagsskemaet om tirsdagen
osv. Det var ikke alle, der havde helt styr på det, så de dage, der skulle læses lørdagsskema, var det med at være forberedt på lidt af hvert.
Sct Jørgens Skole 1969
På grund af pladsmangel var Sct. Jørgens Skole del i to. I forbindelse med oprettelsen af Kløvermark-Skolen, var Reimers-Skolen blevet nedlagt som selvstændig skole, men blev i samme hug annekteret af Sct. Jørgens Skole, der
havde alvorlige pladsproblemer bla. fordi den også var skole for elever fra Sundevedsiden, der ikke havde nogen skole.
På Reimers-Skolen gik 1. - 5. klasserne. 6. og 7. klasse, 8.-9- klasserne og 1.-3. real blev huset på Sct. Jørgens Skole. Al drenge gymnastik var forlagt til Sct. Jørgens Skole og pigegymnastikken var på Reimers-Skolen.
Om sommeren var de store klasser på Kærvej Staditon.
Det gav en del trafik mellem de to skoler, og man må lige erindre, at frikvartererne var dengang kun på 10 min. Det gav god kondi, hvis man havde timer hos både de små og de store.
I 1971 var pladsen blevet så trang, at man tog 7 klasselokaler i brug i 'Gule Reimers' på den anden side af Kirke Allé. jeg mener dog, at det var kun et enkelt år eller to.
Dybbøl-Skolen stod færdig i 1972 og dermed forsvandt ret mange elever fra Sct. Jørgens Skole.
Året efter stod Humlehøj-Skolen færdig, og det drænede yderligere skolen for elever.
Gymnastik
Gymnastik var som sagt ikke mit fag, men det gik jo, eller gjorde det? Den 3. klasse jeg havde fået var overtaget fra en anden lærer og i.flg. gutterne, så var han meget bedre. Den kunne jeg så tygge lidt på.
Året efter afgav jeg den ene 2. klasse og de fik så ham den anden - nu kom de rendende til mig - ååarh kan vi ikke godt få dig igen - du var meget bedre! Hvad kunne jeg så lære af det? Det var måske mere om at
vænne sig til en lærer mere end om han var dygtig eller ej.
I sjette klasse var der en knægt, der havde spillet op og havde fået en skideballe. Det var han åbenbart ikke helt tilfreds med, så han begyndte at himle op om, at hans far også godt ville snakke med mig om både det ene
og det andet. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte tage fat om nældens rod, så jeg ringede til farmand. "Jeg kunne forstå sønnen, at han
gerne ville tale med mig." - "Ja, det kendte han ikke noget til, hvad det da drejede sig om?" - "Jo, sådan og sådan..." Det skulle han nok tage sig af! Hvad der skete der hjemme, ved jeg ikke, men jeg havde ikke vrøvl med knægten resten af den tid, jeg havde klassen.
Fodbold medde små var lidt specielt: Hver gang der gik mål blev målmanden skiftet ud, så jeg måtte lave en regel om, at måmandsskift kun kunne finde sted ved halvleg.
Feature uge
På et tidspunkt, jeg husker ikke årstallet, skulle der være emneuge på skolen, og det var hele skolen, der var involveret.
Jeg fik lavet en gruppe, af de store elever, der skulle være fotohold. Dvs de øvrige grupper kunne rekvirere en fotograf, der så tog med gruppen ud for at tage billeder. Gruppen fik herefter en kontaktkopi af de billeder, der blev taget
og kunne så bestille til udstilling. Det gik fint, men vi var lige ved at blive kvalt i vores egen succes.
Billederne skulle jo laves - det var med mit eget private mørkekammerudstyr, jeg havde slæbt ind på skolen. Der var ikke noget rigtigt mørkekammer, så vi måtte bruge fysiklokalet og så mørkelægge det så
godt, som det var muligt. Egentlig billedfremstilling kunne først komme i gang ved ni-tiden om aftenen og det blev hurtigt klart, at det kunne blive
meget sent, inden vi blev færdige. Et par af eleverne ringede så hjem og fik lov til at blive til vi var færdige. Det var vi ved 6-tiden om morgenen. En kollega var så venlig at komme med morgenmad til os.
Det var aldrig gået i dag.
Åben plan skolen
Omkring 1972 - jeg er ikke helt sikker på årstallet, men det må være deromkring - skulle der ske noget. Manbesluttede at lave forsøgsundrvisning med storrumsundervisning.
Rent fysisk betød det, at Sct. Jørgens Skoles aula blev skærmet af. Det var så muligt at undervise flere klasser på én gang i kortere eller længere tid.
Det krævede en del nyanskaffelser og det skulle selvfølgelig og planlægges. Vi brugte rigtig meget tid på af finde ud af, hvad der skulle indkøbes for at gennemføre projektet. Det var ikke noget der blev aflønnet hverken
i tid eller i kroner og øre. Til gengæld fik vi alt, det vi bad om.
I dag er nærmest mit indtryk, at man giver tid til en masse planlægning, men når et projekt så skal gennemføres, skal det gøres for ingenting!
Sproglokale
I forbindelse med omstilling til åben plan undervisning, blev det også besluttet af forsøge med sproglaboratorium - det blev nu kun til et sproglokale.
Skolebiblioteket var blevet flyttet fra 2. sal på Reimersskolen til Skolevej 18 og der blev derved et lokale ledigt. Det blev nu indrettet med båndoptager og fast opstilling af lysbilledapparat og overheadprojektor.
Desuden blev der installeret 5 sprogbokse, der var udstyret med båndoptager. Eleverne kunne så først høre en sætning på engelsk derefter gentage den. Bagefter lytte til både den originale lyd og egen lyd og så
sammenligne resultatet. Fra en masterpult kunne læreren så følge med i de enkelte elevers arbejde.
Farvel til Sct. Jørgens Skole
I løbet af 1972/73 blev det klart, at en ny skole var undervejs - det var Humlehøj-Skolen. Og der skulle bruges ny lærere. Det lød som en spændende udfordring.
Det blev så kun til 4 år på Sct. Jørgens Skole - og 36 på Humlehøj-Skolen, men det er en anden historie.
Sten Boye Poulsen
| 
